Et medlemskab af Museum of Danish America er den mest direkte måde at støtte museets arbejde på. Dette arbejde består af udarbejdelse af forskellige programmer, varetagelse og vedligeholdelse af museets samling af historiske genstande, samt et overordnet ideal om at bevare den danske kulturarv i USA. Da museet er en privat nonprofit institution, er det afhængigt af den støtte, det kan modtage fra sine medlemmer, for at kunne opfylde missionen om at ”hylde danske rødder og amerikanske drømme” (”celebrating Danish roots and American dreams”). Museum of Danish America er naturligvis yderst taknemmelig for de 2000 medlemmer, der kommer fra 45 forskellige stater, District of Columbia, Virgin Islands, og 7 andre lande, som allerede støtter museet.