Slægtsforskningscenter

Tilknyttet til museet er også et Genealogy Center, eller på dansk, Slægtsforskningscenter. Centret – som er lokaliseret på hovedgaden i Elk Horn – har to primære funktioner: at udføre slægtsforskning og at fungere som et forskningsbibliotek. Siden det åbnede i 1996, har centret hjulpet utallige danskere og amerikanere med at finde frem til deres slægts immigrationshistorie og genoprette forbindelsen til glemte slægtninge. Slægtsforskningscentret råder over en betydelig mængde historiske kilder (på både dansk og engelsk), som vores kyndige personale har et imponerende overblik over.

Åbningstider

Tirsdag-fredag: 9.00-17.00

Lørdag: 10.00-17.00

Lukket:

  • Lørdage i vinterperioden (1. november – 30. april)
  • Nytårsdag, Påskesøndag, Thanksgiving, Juledag.

Forskningsgebyrer

Det generelle forskningsgebyr er på DKK 180,00 i timen for medlemmer af museet, og DKK 240,00 for ikke-medlemmer. Man kan blive medlem af museet ved at udfylde en online medlemsblanket, der kan findes på museets hjemmeside. Vær venligst opmærksom på at der er et minimumsgebyr på to timer. Dette gebyr kan overføres til museets konto hos Kreditbanken (Reg. Nr.: 7930 – Kontonr.: 103802-6). En stor del af vores modtagne forespørgsler kan imødekommes inden for to timers forskning, men specificer venligst, hvor lang tid, der maksimalt ønskes brugt på forskningen.

  • Ønsker man at kopiere fra Slægtsforskningscentrets filer og dokumenter, koster det DKK 2,00 pr. side.
  • Ønsker man at leje mikrofilm, som ikke er ejet af Slægtsforskningscentret, koster det DKK 35,00 pr. rulle.
  • Kopier af domstolsudskrifter og andre dokumenter varierer i pris.

Hvis man er interesseret i optegnelser fra Danish Brotherhood-logerne, har man mulighed for at efterspørge en kopi af en given optegnelse, der er inkluderet i forskningsgebyret eller kopier fra mikrofilm, hvor hver registering fylder to sider. Nogle personer var medlemmer af flere forskellige loger gennem deres liv, og derfor indeholder mange af registreringer varierende informationer.

Forskning, der involverer Danish Brotherhood-optegnelser kræver kun en times forudbetalt forskningsgebyr pr. navn.

Forespørgsler bliver behandlet efter først-til-mølle princippet. Afhængigt af antallet af henvendelser vil behandlingstiden normalt ligge på fire til ti uger, men vi bestræber os på at svare på din forespørgsel så hurtigt som mulig.

Ønsker man at have slægtsforskning udført af vores personale, skal man udfylde en forskningsansøgning, som kan findes på den engelskesprogede del af denne hjemmeside.

Kontakt os

Slægtsforskningscentret modtager alle typer henvendelser – store som små. Ønsker man at donere bøger, billeder eller andet slægtshistorisk materiale, er man også meget velkommen til at kontakte os.

Alle henvendelser bedes rettes til bibliotekar, og manager af Slægtsforskningscentret, Kara McKeever: kara.mckeever@danishmuseum.org

Adresse

4210 Main Street

Elk Horn

Iowa 51531-0249